I går kørte jeg en rigtig hård sprinttest med et par franske gutter på en rulleskibane i Vassieux. Der var tale om en prolog, og så tre heats med 20 min. imellem. Ligesom i Oberhof havde jeg lidt problemer med at finde farten på prologen, og måtte sande at jeg var 15 sek. efter Cyril Gaillard. Dog var det en klart forbedring i forhold til Oberhof hvor der var hele 22 sekunder. Ud igennem de tre heats blev det dog bedre og bedre, et tegn på at formen er der, men at jeg blot mangler den sidste speed pga. den store træningsmængde jeg stadig lægger for dagen. På det første regulere heat kørte jeg meget defensivt da jeg havde dårligste tid i prologen, og når man mister initiativ, ja så går det som oftest galt. Jeg endte på en 4. plads. I "semi-finalen" brugte jeg en modsat taktik, og vandt starten og kunne dermed kontrollere løbet bedre. Halvejs lavede jeg en acceleration der splittede gruppen, og kun Cyril kunne sidde med. Han rykkede dog kontra, og på de sidste meter måtte også lade Louis Deschamps gå forbi (han har løbet WC for Frankrig tidligere). I "finalen" prøvede jeg at fokusere på at slå Louis. Cyril kørte fra gruppen fra front, og jeg kæmpede hele vejen med Dechamps om 2. pladsen, hvor han dog trak det længste strå til sidst.
Hvis jeg udlede lidt at gårsdagens test, så var det at uden problemer kunne gennemføre en fuld sprint, dvs. 4 heats, uden på nogen måder at blive træt. Det vidner om at grundformen er det. Når jeg om nogle uger begynder at trappe ned på timerne, er jeg sikker på de sidste 5-6-7-8 sekunder nok skal komme. Jeg mangler stadig det sidst gear når mælkesyren kommer. Det kan være lidt hårdt for moralen at blive slået så meget til tider, men jeg må også erkende at de løbere jeg kæmper med nogle gange er et klart niveau over mit eget, og at jeg derfor vil slide i det på mine dårlige dage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar