onsdag den 6. februar 2013

Tilbage på “hjemmebanen”


Endnu en "Bluebird Colorado Day". Denne gang i Crested Butte. 

Efter en tung weekend i New Mexico, kørte vi søndag videre til Crested Butte, Colorado, hvor vi tilbragte to dage i vores træners hjemby. Crested Butte er ligesom Red River placeret i næsten 3.000 meters højde. Det er jo efterhånden blevet vane at jeg her på hjemmesiden skriver at ”det her sted er det bedste sted jeg nogensinde har stået på ski”, for det er jo sket en gang er eller to siden nytår. Ikke desto mindre kan jeg godt fortælle at Crested Butte i Colorado absolut stryger ind på en top 5 over bedste langrendssteder i verden. Med på den top 5 er også Vail, Devil’s Thumb Ranch, Aspen og naturligvis mine "hjemmebane" - Soldier Hollow.

Dagen i dag startede med intevaller. 4x3 min downhill i Crested Butte. I 3.000 km. højde kan selv nedkørsler være krævende og det var derfor en hård omgang. Jeg følte mig dog godt kørende og er spændt på weekenden hvor jeg tror på et godt resultat. 
Efter vores intervaller kørte vi så fra Crested Butte til Soldier Hollow, Utah, hvor University of Utah Invitational løber af stablen fredag og lørdag. 

Kaffepause på vejen. Det føles som sommer..


Lukas foran det lokale posthus

Crested Butte Main Street

Ingen kommentarer:

Send en kommentar