Hæderlig indsats på sprinten

Dagens sprint var måske ikke helt det jeg havde håbet på. På forhånd var der udsigt til svære smøreforhold med nysne, lige under 0 grader, samt masser af løbere i sporet. Vores smøremænd gjorde en fin indsats, og med 20 minutter igen fik endelig det fæste jeg håbede på. Men med en løjpe der var fyldt med både nysne, is, og et spor der var trådt i stykker, så var det alligevel svært at få rigtig punch i sit fraspark. Et par gange laver jeg nogle fejl der lige koster et par sekunder. Og de bliver hurtig dyre i en kort sprint. 

Jeg må dog også være realistisk og sige, at dette reelt var det første hårde træningspas under 1000 meter jeg har haft i over 3 uger, og jeg måske fik det maksimale udbytte på dagen. Ikke desto mindre tjente dagen i dag også som et fin gennemløb frem mod VM’s vigtigste løb, 15 km. fri på onsdag. Som bedste dansker i dag gik jeg mig også ind på holdet til søndagens sprintstafet.

Nevio Zeni

Ellers har VM også budt på gensyn med et par gamle holdkammerater. Sidste år havde vi en italiener på mit hold i Anchorage, Nevio Zeni. En ægte italiener med hang til både rødvin og damer – men så sandelig også en ganske hæderlig skiløber! Nevio blev desværre kun et enkelt år i Alaska inden han skulle hjem og arbejde for sin far der er en kendt orgel-bygger i Norditalien. Gensynet med Nevio blev desværre ikke under de omstændigheder jeg havde håbet. En af Nevio’s tre yngre brødre døde i en tragisk ulykke sidste weekend, og jeg var derfor med til begravelsen tirsdag i kirken i Tesero. 

Jeg har aldrig set så mange mennesker til en begravelse, 400-500 mennesker, og sammen med et par andre amerikanske skiløbere stod vi som sild i en tønde nede i hjørnet til en meget smuk begravelse. Nevio’s bror, Enzo, skulle være fyldt 19 år i mandags.

Da jeg stod på startstregen i dag havde jeg en god ven 30 sekunder bag mig, slovakiske Martin Kapsp. Martin kom ligesom mig til Anchorage i sommeren 2010, og sammen med Erik B (som repræsenterer USA her til VM), og tyske Lukas Ebner, udgjorde vi en stærk firkløver for UAA i vores første sæson. Martin drog dog hjem til Slovakiet efter den første sæson, Erik skiftede til et professionelt hold i USA, mens Lukas og jeg stadig holder skansen hos UAA.

Desværre for Martin tog han hjem i dag. Han var ellers kvalificeret til sprintstafetten på søndag, og jeg havde håbet på en direkte duel imellem os. Men han fik i december konstateret diabetes, og han stadig problemer med at kontrollere sit blodsukker under visse konkurrenceformer. Derfor har han besluttet at han ikke turde gamble med helbredet, og står derfor over søndages konkurrence.