Startliste for i morgen

Mig, Martin og Øystein. 

Startlisten til i morgen kan ses her

Og jeg har valgt mine ski ud til i morgen..

Sidste løb med kliken

I næste uge deltager jeg i mit sidste collegeløb i karrieren, når NCAA's arrangeres i Middlebury, Vermont.  NCAA har netop offentliggjort navnene på de 74 alpinister og 74 langrendsløbere som har kvalificeret sig. Jeg er (naturligvis) med som eneste dansker! Nu gælder det opladning til et meget vigtigt løb i morgen. 15 km. fri til VM.
 

ALPINE

East Region – Men	East Region – Women
Hunter Black, Dartmouth	Catherine Blanchard, New Hampshire
Sam Coffey, New Hampshire	Avril Dunleavy, Bates
Travis Dawson, Vermont	Ashley-Kate Durham, St. Lawrence
David Donaldson, Middlebury	Abigail Fucigna, Dartmouth
Sean Higgins, Vermont	Jenna Kantor, New Hampshire
Craig Marshall, Colby	Sara Kikut, Dartmouth
Marc Massie, Colby	Lizzie Kistler, Dartmouth
Andrew McNealus, Middlebury	Geordie Lonza, Williams
Ben Morse, Dartmouth	Rebecca Nadler, Harvard
Jonathan Nordbotten, Vermont	Kristina Riis-Johannessen, Vermont
Coley Oliver, New Hampshire	Cassady Roberts, Colby
Hig Roberts, Middlebury	Anne Rockwell, Bates
Jim Ryan, Colby	Kate Ryley, Vermont
Fredrik Sandell, St. Michael’s	Mary Sackbauer, Middlebury
Graham Scott, St. Lawrence	Elli Terwiel, Vermont
Taylor Vest-Burton, New Hampshire	Randa Teschner, New Hampshire
West Region – Men	West Region – Women
Christopher Acosta, New Mexico	Anna Berecz, Alaska Anchorage
Andreas Adde, Alaska Anchorage	Vanessa Berther, Alaska Anchorage
Michael Bansmer, New Mexico	Tianda Carroll, Denver
Jeremy Elliot, Utah	Devin Delaney, Denver
Cedrik Gagnon, Alaska Anchorage	Jaime Dupratt, Utah
Henrik Gunnarsson, Colorado	Thea Grosvold, Colorado
Niko Harmanen, Alaska Anchorage	Kristine Haugen, Denver
Andreas Haug, Colorado	Jessica Honkonen, Colorado
Kasper Hietenen, Colorado	Kayla Hoog-Fry, Alaska Anchorage
Espen Lysdahl, Denver	Mary Rachel Hostetter, New Mexico
Michael Mackie, Montana State	Stephanie Irwin, Montana State
Max Marno, Denver	Ana Kobal, Utah
Sam Monsen, Montana State	Kelly McBroom, Montana State
Trevor Philp, Denver	Marissa Riopelle, Montana State
Michael Radford, Montana State	Mateja Robnik, New Mexico
Joonas Rasanen, New Mexico	Kristiina Rove, Utah
Andy Trow, Utah	Brooke Wales, Colorado
Ryan Wilson, Utah	Kate Williams, New Mexico

NORDIC

Central Region – Men	Central Region – Women
Erik Soderman, Northern Michigan	Rosie Frankowski, Northern Michigan
Michael Fehrenbach, Alaska Fairbanks	Alyson McPhetres, Alaska Fairbanks
Kyle Bratrud, Northern Michigan	Jordyn Ross, Northern Michigan
George Cartwright, Northern Michigan	Mary Kate Cirelli, Northern Michigan
Jeremy Hecker, St. Scholastica	Crystal Pitney, Alaska Fairbanks
Jonas Loffler, Alaska Fairbanks	Sharmila Ahmed, St. Scholastica
Logan Hanneman, Alaska Fairbanks
East Region – Men	East Region – Women
Rogan Brown, Vermont	Anya Caldwell Bean, New Hampshire
Jordan Buetow, Bates	Linda Davind Malm, Vermont
Austin Cobb, Middlebury	Hallie Grossman, Bates
Eirik Fosnaes, Maine-Presque Isle	Anja Gruber, Vermont
Jorgen Grav, Vermont	Elizabeth Guiney, New Hampshire
Isaac Hoenig, Williams	Annie Hart, Dartmouth
Scott Lacy, Dartmouth	Christina Knapp, Williams
Erik Lindgren, New Hampshire	Janey McClelland, Vermont
Per Lindgren, New Hampshire	Olivia Meyerson, Williams
Ben Lustgarten, Middlebury	Kaitlynn Miller, Bowdoin
Austin Meng, St. Lawrence	Heather Mooney, Middlebury
Scott Patterson, Vermont	Mary O’Connell, Dartmouth
Silas Talbot, Dartmouth	Kelsey Phinney, Middlebury
Sam Tarling, Dartmouth	Annie Pokorny, Middlebury
Will Wicherski, Williams	Corey Stock, Dartmouth
	Annika Taylor, New Hampshire
West Region – Men	West Region – Women
Viktor Brannmark, Alaska Anchorage	Silje Benum, Denver
Andrew Dougherty, Denver	Makayla Cappel, Denver
Lukas Ebner, Alaska Anchorage	Clara Chauvet, New Mexico
Miles Havlick, Utah	Marine Dusser, Alaska Anchorage
Andreas Hoye, Colorado	Katie Gill, Denver
Patrick Madden, Montana State	Eliska Hajkova, Colorado
Trygve Markset, Denver	Linn Havelsrud Klaesson, New Mexico
Lasse Moelgaard-Nielsen, Alaska Anchorage	Rose Kemp, Utah
Gustav Nordstroem, Colorado	Anne Liotta, Montana State
David Norris, Montana State	Anni Nord, New Mexico
Rune Oedegaard, Colorado	Maria Nordstroem, Colorado
Christian Otto, New Mexico	Joanne Reid, Colorado
Niklas Persson, Utah	Isabella Smith, Montana State
Sjur Prestsaeter, New Mexico	Karina Smith, Alaska Anchorage
Tyler Reinking, Montana State	Patrica Sprecher, Alaska Anchorage
Mats Rudin Resaland, New Mexico	Sloan Storey, Utah
Kristian Soerlund, Denver	Ann Svendsen, Utah
Einar Ulsund, Utah	Jessica Yeaton, Montana State

PARTICIPANTS BY INSTITUTION

Institution	Men’s Alpine	Women’s Alpine	Men’s Nordic	Women’s Nordic	Total
Alaska Anchorage	3	3	3	3	12
Alaska Fairbanks			3	2	5
Bates		2	1	1	4
Bowdoin				1	1
Colby	3	1			4
Colorado	3	3	3	3	12
Dartmouth	2	3	3	3	11
Denver	3	3	3	3	12
Harvard		1			1
Maine-Presque Isle			1		1
Middlebury	3	1	2	3	9
Montana State	3	3	3	3	12
New Hampshire	3	3	2	3	11
New Mexico	3	3	3	3	12
Northern Michigan			3	3	6
St. Lawrence	1	1	1		3
St. Michael’s	1				1
St. Scholastica			1	1	2
Utah	3	3	3	3	12
Vermont	3	3	3	3	12
Williams		1	2	2	5

Fotoserie fra VM

Alle billederne er taget af Erik Amondsen 

Sjov dag til VM

I dag skulle der løbes sprint stafet til VM. 6x 1,5 km. fri teknik. Tre ture til hver løber. Jeg var teamet op med Lasse Hulgaard, ligeledes fra Københavns Skiklub, og sammen skulle vi forsvare de danske farver (i to forskellige dragter vel og mærke).

Mens jeg ikke rigtig var nervøs til sprinten, så skal jeg være ærlig og indrømme at jeg var pæn nervøs efter at stå sammen med både Norge, Sverige og Rusland på startstregen. Startskuddet gik og jeg kunne uden problemer sidde med ud af stadion. Inden på stadion mistede jeg nogle få meter, men jeg skiftede til Lasse med både New Zealand, Letland og Litaun bag os. Lasse H gik en fin anden etape og skiftede så jeg stadig havde kontakt med feltet. Nu var også Australien bag os. Min anden etape gik også fint, og jeg kunne skifte 6 sekunder efter de førende. Lasse H fik så lukket hullet, men døde desværre herefter, og herfra vidste vi godt det ville blive en kamp for overlevelse hele vejen ind. Jeg stivnede også på min sidstetur.

I mål holdt Vi Australien, Letland og Litaun bag os. Men kiwierne endte desværre med at slå os med nogle få sekunder. I mål endte vi på en 23. plads, og dermed med syv hold bag os. Og faktisk løb vi også bedre tid end Kina, selvom de kom på en 22. plads. 

Løbet fungerede også som en fin gennemløb inden det VM’s vigtigste løb på onsdag, 15 km. fri.

Se resultatlisten inklusive mellemtider her

Hæderlig indsats på sprinten

Dagens sprint var måske ikke helt det jeg havde håbet på. På forhånd var der udsigt til svære smøreforhold med nysne, lige under 0 grader, samt masser af løbere i sporet. Vores smøremænd gjorde en fin indsats, og med 20 minutter igen fik endelig det fæste jeg håbede på. Men med en løjpe der var fyldt med både nysne, is, og et spor der var trådt i stykker, så var det alligevel svært at få rigtig punch i sit fraspark. Et par gange laver jeg nogle fejl der lige koster et par sekunder. Og de bliver hurtig dyre i en kort sprint. 

Jeg må dog også være realistisk og sige, at dette reelt var det første hårde træningspas under 1000 meter jeg har haft i over 3 uger, og jeg måske fik det maksimale udbytte på dagen. Ikke desto mindre tjente dagen i dag også som et fin gennemløb frem mod VM’s vigtigste løb, 15 km. fri på onsdag. Som bedste dansker i dag gik jeg mig også ind på holdet til søndagens sprintstafet.

Nevio Zeni

Ellers har VM også budt på gensyn med et par gamle holdkammerater. Sidste år havde vi en italiener på mit hold i Anchorage, Nevio Zeni. En ægte italiener med hang til både rødvin og damer – men så sandelig også en ganske hæderlig skiløber! Nevio blev desværre kun et enkelt år i Alaska inden han skulle hjem og arbejde for sin far der er en kendt orgel-bygger i Norditalien. Gensynet med Nevio blev desværre ikke under de omstændigheder jeg havde håbet. En af Nevio’s tre yngre brødre døde i en tragisk ulykke sidste weekend, og jeg var derfor med til begravelsen tirsdag i kirken i Tesero. 

Jeg har aldrig set så mange mennesker til en begravelse, 400-500 mennesker, og sammen med et par andre amerikanske skiløbere stod vi som sild i en tønde nede i hjørnet til en meget smuk begravelse. Nevio’s bror, Enzo, skulle være fyldt 19 år i mandags.

Da jeg stod på startstregen i dag havde jeg en god ven 30 sekunder bag mig, slovakiske Martin Kapsp. Martin kom ligesom mig til Anchorage i sommeren 2010, og sammen med Erik B (som repræsenterer USA her til VM), og tyske Lukas Ebner, udgjorde vi en stærk firkløver for UAA i vores første sæson. Martin drog dog hjem til Slovakiet efter den første sæson, Erik skiftede til et professionelt hold i USA, mens Lukas og jeg stadig holder skansen hos UAA.

Desværre for Martin tog han hjem i dag. Han var ellers kvalificeret til sprintstafetten på søndag, og jeg havde håbet på en direkte duel imellem os. Men han fik i december konstateret diabetes, og han stadig problemer med at kontrollere sit blodsukker under visse konkurrenceformer. Derfor har han besluttet at han ikke turde gamble med helbredet, og står derfor over søndages konkurrence. 

I morgen begynder VM

I morgen går starten til VM når klassisk sprint står på programmet. Der venter 1,5 km. prolog på en meget hård og krævende løjpe med to stejle stigninger. Det er en af de hårdeste klassiskløjper jeg har gået. Der er ingen tvivl om at godt fæste bliver meget vigtigt for et godt løb.
Vi har fået svenskeren Christer Skog ned og smøre for os, og jeg har tiltro til han kan gøre noget godt ved vores ski.
Jeg starter klokken 11:39:30. Løbet kan følges på Eurosport.

Startlisten kan ses her

God World Cup debut i Davos

I går fik jeg debut i World Cuppen der fandt sted i Davos. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var temmelig nervøs inden start. At komme til World Cuppen er på mange måder en helt anderledes oplevelse. Som lidt ensom dansker kan man nemt føle sig lille i blandt service apparaterne hos verdens stærkeste langrendsnationer.

Der er serviceteams i hobetal, og skitestning i en helt sindssyg skala. Ikke desto mindre stod jeg alligevel på startstregen til min første World Cup. Ud af starten gik det efter planen. Jeg tog det roligt for ikke at brænde ud for tidligt. På den første nedkørsel fik jeg en god ryg på canadiske Babikov ned mod stadion. Inde på stadion slap jeg ham som planlagt. Anden runde gik også som planlagt, og jeg kunne se Cologna banke forbi mig cirka halvvejs i løbet. Ned mod stadion havde jeg stadig godt tryk på skiene. Men herfra mistede jeg desværre lidt momentum. Jeg havde ikke rigtig nogen ide om jeg kun var omkring 10% efter den førende løber så langt inde i løbet. På den sidste runde tabte jeg en hel del, men endte alligevel på 99.45 punkter. Og dermed 2 sekunder inden for OL kravet.

I dag kørte jeg fire timer videre fra Davos til Val di Fiemme.

Første løb til VM er på torsdag. 

Du kan læse om min Europa-tur på goseawolves.com

Resultatlisten kan ses her

Afslappende uge i Livigno

Efter mine løb i Soldier Hollow tog jeg til Livigno, Italien, hvor jeg tilbragte fire dage med min familie. Rejsen på 24 timer fra Utah til Italien sled lidt på kroppen, og med 8 timers tidsforskel, var der også lidt jet lag der skulle overstås. Så de første par dage gik med rolig træning. Jeg kunne endnu engang glæde mig over perfekte forhold. 

Efter ikke at have set min familie i 9 måneder var det dejligt at tilbringe en lille uge sammen med dem.

I går tog jeg videre til Davos, hvor jeg i morgen får debut i World Cuppen. Der venter 15 km.fri, og startliste mm. kan findes her:

Løbet sendes på Eurosport fra klokken 15:45. Jeg starter klokken 16:16:30. 

Min niece ser ud til at gå en stor fremtid i møde på det danske curling landshold..

Forbandet

 Efter 5 km. måtte jeg sande det skulle blive en lang dag. 

Dagens konkurrence blev lidt af et mareridt. Efter gårdsdagens løb kom der et let snefald ovenpå den kunstsne der allerede lå i Soldier Hollow.  

Pigerne startede før os, og her fik Marine heroisk kæmpet sig ind til en 3. plads. Men resten af pigerne var ude af top 20. Og her begyndte alarmklokkerne at ringe. Pigerne klagede over langsomme ski.

Der var 45 minutter inden vores start, og dermed rigeligt med tid til at ændre smøringen. Hvad den blev ændret til må stå hen i det uvisse men der blev ikke ændret til det bedre. Det vidste jeg dog ikke da starten gik. 

Jeg fik den bedste start i år, og efter den første kilometer op ad bakke lå jeg solidt positioneret i top 7 i college. Jeg tænkte - det her bliver årsbedste i skøjt. Top-10 måtte være minimum. Jeg følte mig stærk. Men herefter startede mareridtet. Fra løjpens højeste punkt til løjpens laveste punkt tabte jeg over 15 placeringer. Folk fløj forbi mig på begge sider, og jeg kunne se Viktor og Lukas havde samme problemer. Efter passering på stadion kæmpede jeg mig igen 10 positioner op, og ind i top-10 i den lange modbakke ud af stadion. Men igen tabte jeg placeringer nedover, og så blev opgaven umulig. Jeg brugte kræfter på ingenting. Jeg endte med en svensker fra Colorado, som jeg uden problemer kunne følge op ad bakke, mens jeg måtte sprinte som en gal nedover for at følge ham. Det blev en kamp for overlevelse.

Dagens fightermedalje går uden tvivl til Viktor der på imponerende vis kæmpede, kæmpede og kæmpede sig ind til en flot 7. plads på ski der ikke var den mandfolkeindsats værdig. Viktor's gå-på-mod til hverken træning eller konkurrencer fejler aldrig noget, og i dag blev han belønnet for det.

Lukas blev nummer 17, og dermed også hans værste placering i år. Jeg blev nummer 24, og dermed også den dårligste placering i denne sæson for mit vedkommende. 

Det eneste positive der er at sige om dagen i dag er i morgen rejser jeg til Europa. Først fire dage med familien i Livigno inden det bliver World Cup debut i Davos i næste weekend!

A lonely Seawolf

De sidste meter på en hård dag

University of Utah Invitational

Så bliver det ikke bedre. Som altid, sol i Soldier Hollow. 

I morgen står der 10 km. klassisk på programmet. I dag var der perfekte forhold, med sol og kold sne. Men i morgen har de lovet varme og snefald. Det kan skabe udfordringer med skismørringen. Men jeg tror og håber alligvel på top 10. Starten går klokken 17:00 dansk tid.

 Løbet kan følges på live timing her:

Tilbage på “hjemmebanen”

Endnu en "Bluebird Colorado Day". Denne gang i Crested Butte. 

Efter en tung weekend i New Mexico, kørte vi søndag videre til Crested Butte, Colorado, hvor vi tilbragte to dage i vores træners hjemby. Crested Butte er ligesom Red River placeret i næsten 3.000 meters højde. Det er jo efterhånden blevet vane at jeg her på hjemmesiden skriver at ”det her sted er det bedste sted jeg nogensinde har stået på ski”, for det er jo sket en gang er eller to siden nytår. Ikke desto mindre kan jeg godt fortælle at Crested Butte i Colorado absolut stryger ind på en top 5 over bedste langrendssteder i verden. Med på den top 5 er også Vail, Devil’s Thumb Ranch, Aspen og naturligvis mine "hjemmebane" - Soldier Hollow.

Dagen i dag startede med intevaller. 4x3 min downhill i Crested Butte. I 3.000 km. højde kan selv nedkørsler være krævende og det var derfor en hård omgang. Jeg følte mig dog godt kørende og er spændt på weekenden hvor jeg tror på et godt resultat. 

Efter vores intervaller kørte vi så fra Crested Butte til Soldier Hollow, Utah, hvor University of Utah Invitational løber af stablen fredag og lørdag. 

Kaffepause på vejen. Det føles som sommer..

Lukas foran det lokale posthus

Crested Butte Main Street

Hård weekend i New Mexico

Skiløb i 3.000 meters højde er ikke altid lige sjovt. Det måtte jeg erfare på den hårde måde i denne weekend hvor der stod to konkurrencer i New Mexico Invitational på programmet. Fredag skulle der kæmpes i 5 km. klassisk mens der lørdag stod 10. km fri på programmet. Begge enkeltstart.

Det skal ikke lyde som en dårlig undskyldning, men at gå konkurrencer i 3.000 meters højde efter kun 36 timers akklimatisering er lidt af en udfordring. Vi havde ellers kun været hjemme i Alaska i otte dage, så jeg håbede at blot nogle af mine røde blodlegemer var sidste tur i højden var i behold. Men lørdag kunne jeg mærke det allerede på opvarmningen, den var ikke god. Ikke desto mindre forsøgte jeg at forblive optimistisk. Måske de andre også led under de hårde forudsætninger? Men efter bare et par hundrede meter måtte jeg kaste håndklædet i ringen, og de 5 km. blev kamp for overlevelse. Jeg gav mig alt hvad jeg kunne, så ikke desto mere var de en kæmpe skuffelse at komme i mål på en 20. plads, 2 minutter efter vinderen. Av.

I dag var lidt samme historie, udover hele processen blot indtraf efter 4 km. i stedet for 200 meter. Jeg gik en nogenlunde 1. runde, men døde så med 6 km. igen. Og så var der altså langt ind til mål. At gå på et mælkesyrebrist i 3.000 km. højde er umenneskelig hårdt. Smerten forsvinder først i det øjeblik man krydser målstregen.

Udover hele linjen præsterede vores hold dog en stykke under niveau, hvilket er med til at bestyrke mistanken om at højden ikke helt var på vores side. Marine gik god ind til en flot 2. plads i dag, ligesom Lukas kom på 4. pladsen (dog et godt stykke efter vinderen).

Resultater for hele weekenden kan ses her

I morgen kører vi videre til Crested Butte, Colorado, hvor vi skal være i et par dage.

Jeg har deværre intet billede af mig selv i aktion (og måske - heldigvis for det). Men vores piger lader aldrig en kameramand gå forbi uden et obligatorisk gruppefoto.. 

UNM Jade Enterprises Invitational

Fredag klokken 18:30 dansk tid går starten til 5 km. klassisk ved UNM Jade Enterprises Invitational, i Red River, New Mexico. 

Efter fly til Seattle og derefter Denver, samt en biltur på godt og vel 5 timer ankom vi endelig til Red River i går aftes efter godt og vel 24 timers rejse. Så vi var alle lidt groggy da vi var ude på ski i morges. At løjperne ligger i vanvittige 3.000 meters højde gjorde heller ikke ligefrem oplevelsen bedre. Jeg har haft bedre dage på ski - lad mig sige det sådan.

Nuvel, ingen synes vel egentlig det er rigtig sjovt at løbe på ski i sådan en højde. Så det er bare om at klø på og håbe på det bedste! 

Startliste, og senere resultatliste, kan findes på denne hjemmeside

Red River ligner noget fra Lucky Luke