
Velfortjent dukkert ovenpå 85 km. rulleski.
Dagens træning levede helt op til evolutionens teori, og bestod af fem timers intenst rulleskiløb der mindede om en regulær nedslagtning. I morges blev 50 km. klassisk rulleski tilbagelagt med følgende højdeprofil:
Jeg kan afsløre af nedkørslen fra 1200 meter til 900 meter satte mine nerver på højkant. Der er vitterlig et par af gutterne på holdet er må betegnes som lettere sindsyge når de angriber totalt ukendte nedkørsler i styrtløbsstilling!
Men dette var ikke nok. Her til eftermiddag i ventede endnu et benhårdt skøjtepas! Højdepunkter var nok en nedbremsning fra 40 km/t - 0, da hele vejen pludselig var optage af 10-15 køer. Ellers mindede passet bare om et udskillelsesløb, hvor folk når de løb tør for energi, måtte se "feltet" forsvinde i horisonten. Jeg holdt dog ud længe, og fik et par anerkendende nik efter træningen. Men efter passet var det godt at konstatere at jeg ikke var den eneste der var lidt brugt ovenpå dagens strabadser!
I morgen venter en ny dag!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar