På bagskiene af den senere vinder, Torin Koos
Søndag den 6. januar står indtil videre som et
karrieremæssigt højdepunkt i min langrendstilværelse. På herredistancen 30 km.
klassisk fællesstart på OL-løjperne fra 2002 skulle der kæmpes på en 5 km.
rundstrækning i 1800 meters højde.
Jeg var seedet som nummer 51 i det over 100-mand store felt.
Det siger sig selv at det begyndte som lidt af en boksekamp. Styrt, brækkede
stave, flere styrt, fuck-fingre, ukvemsord og i det hele taget beskidt skiløb
prægede de første 5 km. Jeg fik dog uden det store spild af kræfter kørt mig
solidt ind i top 30 ved 5 km. Umiddelbart efter blev jeg dog fanget bag et
styrt, og jeg var tilbage omkring en position som nummer 50. Igen fulgte jeg
dog samme taktik, og uden at stresse kom jeg tilbage blandt de 30 bedste. Ved
omkring 10 km. blev gruppen reduceret til 30 mand, og jeg var sammen med min
holdkammerat Lukas Ebner solidt placeret i denne gruppe. Halvvejs i løbet blev
gruppen yderligere reduceret til 20 mand, og nu begyndte alvoren så småt at gå
op for Lukas og jeg. Der blev løbet stærkt og jeg måtte grave dybt for finde
kræfter til at sidde med helt fremme. Med 10 km. igen blev førergruppen
splittet i atomer, og med undtagelse af en ledende gruppe på 5 mand, var det nu
alles kamp mod alle.
Som altid endte jeg af uransagelige årsager på bagskiene af
den tyske dieselmotor, aka. Lukas Ebner og han satte en fint tempo der
minimerede tidstabet til førergruppen. En tysk dieselmotor kan dog også blive
træt, og på en ellers ukrævende nedkørsel der mistede Lukas balancen og
styrtede. Herfra var det igen kamp for overlevelse ind til mål, og da jeg 6.
gang kæmpede mig over Hermod's Hill var jeg ved at være godt
brugt og kunne med længsel skimte målstregen i det fjerne
I mål endte jeg på en 17. plads. Lukas kom ind på en 18.
plads. Jeg blev nummer 9 blandt universitetsløberne, og nummer 6 Rocky
Mountains regionen. Og vigtigst af alt løb jeg ind til 61,5 FIS-punkter. Dermed
klart under det internationale OL-krav.
Det sidste medlem af de tre musketerer, Viktor Brännmark
måtte lære på den hårde måde at 30 km. skiløb i højden ikke handler om at ligge
nummer 1 efter 5 km. Han sluttede som nummer 49. Men kæmpede sig dog heroisk i
mål på noget der måtte have føles som en meget lang dag på kontoret.
Hele resultatlisten kan ses her
Se video fra løbet her. Jeg har startnummer 51, iført "Green and gold"..
Thanks to the UAA coaches for providing wicked fast skis!
Til det mindre seriøse: UAA pigerne leger Charlie's Angels.
Jeg har forladt Utah...
Og er nu i Steamboat Spring, Colorado. Behøver jeg at skrive at solen skinner fra en skyfri himmel?
Næste løb er på lørdag. Opdatering følger.


.jpg)
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar