Sådan ser det ud udenfor hotellet. Var snekanoner ikke opfundet var der næppe afholdt World Cup i Lillehammer i denne weekend.
I mandags tog jeg fra finske Kuusamo til Lillehammer, Norge, hvor jeg lørdag den 7. december skal løbe 15 km. klassisk på det legendariske OL stadion fra 1994. Efter en meget skuffende weekend i Finland har jeg et meget let træningsprogram i denne uge. Ræsonnementet bag denne beslutning er at jeg med min hårde træning de sidste 4-5 måneder nok nok snarere har brug for hvile end ekstra træningstimer. Desuden har jeg fået behandling af en fysioterapeut her i Lillehammer, ligesom jeg går i isbad hver dag for at se om det kan løsne på på mine ben. Fysioterapeuten mente ihvertfald at jeg havde en ekstremt pakket og tæt muskulatur i benene, og at de kunne være noget af forklaringen på hvorfor det gik så galt i Finland.
I morgen har jeg hviledag, hvorefter jeg skal teste ski fredag ligesom kroppen også skal vækkes med nogle korte intervaller på konkurrenceløjpen.
Hopbakken i Lillehammer. Da der også er World Cup i hop og kombineret har arrangørerne også lagt kunstsne ud på hopbakken fra OL 2014
I går tog jeg op til Nordseter for at løbe på ski. Her var der 20 cm. natursne.
Solnedgang over Nordseter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar