mandag den 30. december 2013

3. etape: Lenzerheide


I dag kørte jeg fra Tyskland til Schweiz hvor de to næste etaper af Tour de Ski skal køres her i Lenzerheide. I morgen gælder det sprint på en ret kort 700 meter runde der skal gennemløbes to gange. Den 1. januar gælder det 15 km. klassisk fællesstart. 

Startlisten for i morgen kan ses nedenfor:



Som man kan se på billderne er der fantastiske forhold. Masser af sne og sol. Et andet sted hvor der også var perfekte forhold var i Gressoney hvor jeg gik to løb inden jul. Jeg fandt denne video fra løbene, jeg er desværre ikke med, men den giver et meget godt indblik i en fantastisk stemning og en af de mest velarrangerede løbsweekender jeg nogensinde har deltaget i. Det her er sådan alle skiløb burde være:




søndag den 29. december 2013

Tung dag...meget tung dag

Dagens etape i Touren var ikke værd at skrive hjem om. Et massivt snefald midtvejs i prologen gjorde at de fleste med højt startnummer var chanceløse, inklusive undertegnede. I mål endte jeg på de højeste FIS-point jeg nogensinde har fået i en sprint. Selvfølgelig var snefaldet ikke hele årsagen til min dårlige resultat, kroppen kan heller ikke have været på sit bedste. Hvorfor ved jeg dog ikke, følte mig godt kørende på opvarmningen osv.  Heldigvis fik jeg lov at fortsætte i Touren, og nu er jeg på taget videre mod Lenzerheide i Schweiz. Pt. er jeg på et hotel i Tyskland men i morgen skal jeg køre de sidste tre timer til Lenzerheide.

Hele resultatlistnen kan ses nedenfor:

http://www.fis-ski.com/cross-country/events-and-places/event=33467/race=23933/index.html

Næste løb er den 31. december.

lørdag den 28. december 2013

1. etape Tour de Ski

Sådan så stadion ud i dag.. Altså inden tågen kom..


Jeg havde et mål med dagens konkurrence: At løbe under 100 FIS-point. Efter 9 minutters konkurrence kunne jeg konstatere at jeg havde løbet ind til 97,17 FIS-point, og dermed har jeg nu opfyldt det danske OL-krav om to gange under 100 FIS-point i World Cuppen. Desværre er det ikke ensbetydende med en direkte billet til Sochi, da Danmark pt. kun har en nationsplads til OL. Men allerede i morgen kan vi komme meget nærmere to danske OL-pladser når både Martin Møller og jeg kører sprint her i Oberhof. Martin ligger pt. nummer 380 i verden, og hvis han rykker op som nummer 300 får vi en ekstra plads. Så frem med den rød-hvide klaphat, en historisk dansk OL-stafet har aldrig været nærmere!


I morgen efter løbet kører jeg og Martin Møller videre til Lenzerheide hvor vi skal fejre nytår..og løbe lidt på ski.

fredag den 27. december 2013

Tour de Ski

 Der Panzerwagen

Efter at have fejret en historik varm jul i Schwarzwald med min kæreste, så er jeg nu draget 400 km. nordpå til det gamle Østtyskland hvor Tour de Ski starter i morgen her i Oberhof. Da jeg var færdig med mine løb i Italien drog jeg først til Furtwangen hvor jeg besøgte min holdkammerat fra Alaska, Lukas Ebner. Her tilbragte jeg lillejuleaften med at blive opvartet af Lukas' mor. Desværre var der ingen sne, så det blev til en lang løbetur med ”Der Panzerwagen” og en tur i styrkerummet inden jeg drog videre til Bühlertal, hvor jeg tilbraget juleaften og juledagene. Med et termometer der viste 17 grader juleaften, så blev ugens eneste hårde pas udført i løb med stave. Sne skulle man kigge til Alperne efter. Jeg havde endnu engang en god fornemmelse i kroppen, og det føles som om at kroppen virkelig er på rette vej. 

Pre-race træning indenfor..

I går kørte jeg så de 400 km. til Oberhof. Her er der heller ikke meget sne, så i dag var træningen henlagt til den indendørs skitunnel. I morgen har arrangørerne dog fået en 1,5 km. løjpe klar, og den skal gennemløbes tre gange. Da løjpen ikke var klar til dagens træning må jeg vente indtil i morgen med at finde ud af hvordan den er. En ting er sikkert dog, alt over 100 FIS-punker er et ubrugeligt resultat.

Løbet vises live på Eurosport fra kl. 15:15. Jeg starter klokken 15:50:30 med startnummer 71.

Startlisten for i morgen kan ses her: http://data.fis-ski.com/pdf/2014/CC/2520/2014CC2520SL.pdf

Livetiming under løbet kan ses på dette link http://data.fis-ski.com/cross-country/live-timing.html




Søndag er 15 km. klassisk jagtstart afløst af en skøjtesprint. Selvom jeg hellere ville have løbet 15 km. klassisk, så er skøjtesprinten kærkommen, da det øger muligheden for at Martin Møller kan gå i top 300 på sprintlisten, hvilken betyder at Danmark får 2 pladser i stedet for 1 til OL.


mandag den 23. december 2013

Karrierebedste i skøjt?



I går løb jeg 15 km. jagtstart ved OPA-Cuppen i Italienske Gressoney. Efter lørdagens gode indsats skulle jeg bevise at dette ikke blot var en enlig svale. Jeg var lidt nervøs inden start da skøjt altid har været min svage disciplin, ligesom Sydeuropæiske skiløbere er kendt for at være en del bedre i skøjt end klassisk. Der var med andre ord mulighed for at blive kørt agterud. 

Endnu en gang havde det tyske hold smurt mine ski, og det var igen helt suveræne. Jeg lagde behersket ud og lagde mig i ryggen på en østriger der havde fart på. Hurtig blev vi samlet en gruppe på 4-5 mand. Selvom jeg følte at jeg havde kontrol, så havde jeg lagt en plan om at jeg ikke ville hjælpe til de første 7-8 km. da jeg næsten altid har haft problemer på den sidste halvdel af sådanne løb. Da vi passerede den største bakke for anden gang ud af tre forsøgte jeg at sætte tempo, men efter blot en kilometer overtog en slovak førringen. Herefter kunne jeg igen spare kræfter, men holdt mig alligevel til som nummer 2 eller 3 i gruppen hele tiden. Da der manglede 500 meter lagde jeg mig i front for at vente på de andres udspil. Med 400 meter igen forsøgte slovakken at åbne spurten, og her besluttede jeg mig for at gå all-in. Jeg satte tempo og på 300 meter fik jeg slået et hul på 10 sekunder til spanier, og næsten 16 sekunder til slovakken. Jeg havde med andre ord rigeligt med kræfter, og jeg burde måske i bagklogskabens klare lys have forceret lidt før og fået en bedre tid. I mål endte jeg som nummer 39, og med 88 FIS-point. Alt i alt et rigtig godt løb hvor jeg var ekstremt fokuseret. Det sådan jeg vil og kan stå på ski. 

Hele resultatlisten kan ses her:

Næste løb er på lørdag den 28. december i tyske Oberhof hvor det gælder 4 km. skøjt i World Cuppen. Der er OL-kval på spil og jeg håber formen er hvor den slap i weekenden. 

lørdag den 21. december 2013

Sæsonbedste i Italien

I morgen imens der stadig var koldt i Gressoney

I dag gik min skiløb endelig op i en højere enhed da jeg gik sæsonens bedste løb i italienske Gressoney. Der var på forhånd lagt på til en hård dag på kontoret med svære smøreforhold i nysne og en meget intensiv sol på en løjpe i næsten 1500 meters højde. Heldigvis havde jeg lagt de fleste smørebekymringer i hænderne på det tyske landshold, og de klarede opgaven til fulde.
For en gangs skyld fik jeg lagt ud i et kontrolleret tempo, og kunne igennem hele løbet avancere op igennem feltet. Og da skiene begyndte at blive småglatte holdt jeg hovedet koldt og fik gang i min stagning. Jeg var også i stand til at bevare troen på et godt resultat langt ind i løbet.

Imens resultatet ikke hjalp mig direkte i olympisk kval-sammenhæng, så er der ingen tvivl om at resultatet gav et længe ventet selvtillidsboost, og i morgen håber jeg på at gøre arbejdet færdigt med et godt resultat på jagtstarten. 


I morgen venter 15 km. jagtstart i skøjt. Og startlisten kan ses her http://data.fis-ski.com/pdf/2014/CC/2669/2014CC2669SL.pdf


fredag den 20. december 2013

OPA-Cup Gressoney


I morgen gælder det 15 km. klassisk i italienske Gressoney. Jeg starter ud klokken 11:01:00 og hele startlisten kan ses her: http://data.fis-ski.com/pdf/2014/CC/2659/2014CC2659SL.pdf

Relativt hurtigt efter løbet tror jeg at man kan finde resultatlisten her:


Der er heldigvis lovet lidt koldere temperaturer i morgen. I dag var det 0 grader og nysne og det var langtfra let at smøre som billedet nedenfor afslører.


Rub-ski og global opvarmning


I denne weekend er jeg som sagt i Gressoney i Italien hvor jeg skal løbe Europacup-løb. På programmet er 2x15 km. i næsten 1500 meters højde, og det er to glimrende muligheder for at finde formen.
Ovenfor kan i se vejrudsiget for i dag og i morgen. Fra midnat og indtil kl. 12 i dag  skal der falde 15 cm. sne, og det skal være lige omkring 0 grader. Det lugter lidt af at kun smørefrie ski vil fungere under disse forhold. 

Hjemmesiden til løbet er her: http://www.gressoneymonterosa.com/



I øvrigt ser vejrudsigten for Oberhof således ud. Mandag skal FIS tage beslutning om løbet den 28. og 29. kan gennemføres. Personligt håber jeg de flytter det til et sted i Alperne. 

onsdag den 18. december 2013

Tour de Europa


I morgen starter jeg lidt af en tur rundt i Mellem- og Sydeuropa. Først skal jeg løbe Europa-Cup løb i weekenden i italienske Gressoney i Aosta-dalen. Derefter tager jeg til Tyskland for at holde jul, så er der OL-kval på spil den 28. december i Oberhof (punkt D), inden jeg fortsætter i Tour de Ski rundt i Schweiz og Italien, for derefter at returnere til Villard de Lans omkring den 5. januar.

Jeg vil prøve at holde bloggen opdateret op min rejse rundt i Europa.

søndag den 15. december 2013

Forår i Frankrig

Løb i dag en lang rolig tur på over tre timer. På trods af at vi nærmer os årets korteste dag, så var det ikke ligefrem koldt. 

Om otte dage er det årets mørkeste dag. Men som billederne afslører så var der ikke meget vintersolhverv over dagens træningspas. Solen skinnede fra en helt skyfri himmel og man kunne kører rundt uden hue og i t-shirt - det er præcis langrend som jeg kan lide det.
Turen i dag var vel på næsten 35 km. og 900 højdemeter. Så stærkt gik det ikke. Jeg håber det er det der skal til for at få mig tilbage i form. 

På onsdag drager jeg til Italien hvor jeg skal løbe Europa-cup løb.

Der var temmelig varmt i 1600 meters højde, så der må have værer tropetemperaturer nede i Grenoble i dag! 

Man skulle ikke tro det, men der var faktisk tæt på en ½ meter sne på løjpen

Panorama. Med lidt god vilje man skimte Mont Blanc

fredag den 13. december 2013

På ski i Villard

Sådan så det ud i dag på løjperne. 

Det kan godt været at formen ikke lige har været som jeg skulle have ønsket mig. Men en ting er sikkert, skiforholdende i Villard er helt fantastisk gode. At flytte hertil synes på alle måder at være den rigtig beslutning. Efter et par tunge uger i Skandinavien giver det ro at vide man har perfekte skiforhold lige uden for døren. Der er vel et sted mellem 100 og 150 km. løjper. Får vi omgang sne mere må der være tæt på 200 km. Villard kan varmt anbefales til alle langrendsløbere. 

Jeg har i denne uge besøg af Jes "Carver" Knudsen. 


Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro at billdet var fra forberedelserne til VM i Ramsau i 1999. 

En special tak til Norwegian som udover at forsinke min bagage (begge mine skiposer med 18 par ski) i fem dage også fik slæbt begge skiposer gennem hele Gardermoen med skader til følge. Man skulle tro de havde spændt skiposerne efter en bagagevogn og så ellers kørt race rundt i Oslo lufthavn - altså inden de besluttede sig for at vente fem dage med at sende skiene til Geneve. 

En skipose der har set bedre dage efter blot en enkelt flyvning med Norwegian. 





torsdag den 12. december 2013

Tilbage i Frankrig i jagt på formen


Jeg er tilbage i min lejlighed i Frankrig og håb om at genfinde lidt af formen frem imod Tour de Ski som starter i Oberhof den 28. december. Som sagt gik min tur til Skandinavien langt fra som planlagt. Planen var ellers at jeg skulle have klaret det nationale OL-krav på nuværende tidspunkt, og dermed kunne koncentrere mig 100% omkring at være i form til de sidste udtagelsesløb i januar. Sådan blev det imidlertiddig ikke, og nu stiller jeg i stedet til start i Tour de Ski. 
Planen er at blive her i Villard indtil næste torsdag hvorefter jeg tager til OPA-Cup i Italien. 

Jeg har løbet en del de sidste par dage da Norwegian har formået at smide begge mine skiposer væk på vejen fra Oslo til Geneve

Villard de Lans

Mere Villard


Endnu mere Villard

Min franske bil i sit rette element..

Heldigvis har jeg kunne låne ski når jeg har været ude og træne med Team Grenoble. 


En aftenløbetur

torsdag den 5. december 2013

Smørebusser

Vores norske smører har taget denne smøretrailer med. Den ser måske ikke ud af meget, men indeni er den helt komplet med alt hvad hjertet begærer til at smøre perfekte ski. En af de vigtigste ting er desuden der er udsugning i traileren således at Morten undgår de giftige cera-dampe.

Som de kan ses på de to billeder er der enorm forskel på budgetterne fra hold til hold. Norge vinder legen med "min er størst" på parkeringspladsen foran arenaen. Men nu er større som bekendt ikke altid bedre. Vores smøremand Morten Tomter arbejder ihvertfald benhårdt på at give os de bedste mulige ski fremimod weekenden. Han forlader hotellet klokken 8 om morgenen og kommer først tilbage 12 timer senere. Det er et privilegium at være i så professionelt selskab som dansk skiløber. 

En godt sted at finde inspiration er det amerikanske landshold. Som et af få etablerede hold har de ingen smørebus. Alligevel har de et af verdens bedste hold, især på kvindesiden. Så det er altså ingen forudsætning at have en smørebus for at få gode ski. 

Per Hækkerups brandert trækker spor helt til langrendsverdenen anno 2013. 110 m2 norsk smørebus ser fuldstændig grotesk ud i virkeligheden. Flere af de andre lande har også smørebusser, men intet kommer i nærheden af nordmændendes. 

onsdag den 4. december 2013

Lillehammer

Sådan ser det ud udenfor hotellet. Var snekanoner ikke opfundet var der næppe afholdt World Cup i Lillehammer i denne weekend. 

I mandags tog jeg fra finske Kuusamo til Lillehammer, Norge, hvor jeg lørdag den 7. december skal løbe 15 km. klassisk på det legendariske OL stadion fra 1994. Efter en meget skuffende weekend i Finland har jeg et meget let træningsprogram i denne uge. Ræsonnementet bag denne beslutning er at jeg med min hårde træning de sidste 4-5 måneder nok nok snarere har brug for hvile end ekstra træningstimer. Desuden har jeg fået behandling af en fysioterapeut her i Lillehammer, ligesom jeg går i isbad hver dag for at se om det kan løsne på på mine ben. Fysioterapeuten mente ihvertfald at jeg havde en ekstremt pakket og tæt muskulatur i benene, og at de kunne være noget af forklaringen på hvorfor det gik så galt i Finland.

I morgen har jeg hviledag, hvorefter jeg skal teste ski fredag ligesom kroppen også skal vækkes med nogle korte intervaller på konkurrenceløjpen. 

Hopbakken i Lillehammer. Da der også er World Cup i hop og kombineret har arrangørerne også lagt kunstsne ud på hopbakken fra OL 2014

I går tog jeg op til Nordseter for at løbe på ski. Her var der 20 cm. natursne. 

Solnedgang over Nordseter