At træne til at blive langrendsløber går relativt forsimplet
ud på at træne så meget som muligt uden at blive syg eller overtrænet.
Selvfølgelig er der forskellige faktorer man kan justere på for at optimere
sine timer, herunder intensiteten. Men i grove træk handler det om flest mulige
timer, startende fra 1. maj indtil sæsonen slutter omkring 1. april. Man vil så
gerne intensivere træningen henover efteråret, indtil man begynder at drosle
ned omkring 1. december for få en stigende formkurve mod sæsonens vigtigste løb.
Når sæsonen er slut omkring 1. april kan man så slappe af en måneds tid inden
showet begynder igen 1. maj.
Siden jeg flyttede til Alaska for tre år siden har jeg
virkelig fået optimeret mine træningstimer. Mens jeg de første par år ikke
rigtige trænede mere end i Danmark, ca. 650 timer, så blev de timer optimeret.
Mine løbeture foregik i bjergene omkring Anchorage, mine intervaller foregik i
lange modbakker, jeg blev presset dagligt af bedre holdkammerater osv. Det var
hemmeligheden bag min fremgang indtil sidste sommer. Men samtidig med at jeg
fik mere styr på mit MBA-studie, blev der også i mit sidste år for UAA tid til
at give den endnu et nyk med træningsmængden. Jeg endte således med at træne
775 timer fra 1. maj 2012 indtil 30. april 2013. Men ikke nok med det, så havde
jeg kun fire sygedage i samme periode. Og så løb jeg konstant på ski fra
midt-oktober indtil 1. maj. Det gør naturligvis også en forskel når man nu
engang er opvokset lidt uden for København.
I det hele taget står det forgange træningsår som et ”perfekt”
år i min optik. Og det er det jeg gerne vil bygge videre på frem imod OL og
kvalifikationen dertil. Derfor vil jeg også prøve at komme med månedlige opdateringer
af min træningsprogression indtil sæsonen starter omkring midten af november.
Jeg har vedhæftet et par grafer og tabeller med nøgletal for
det netop overståede træningsår:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar