≈ 35 km. hike i mudder, sne, og vand

Om fire dage forlader jeg Alaska for altid. Derfor skal den sidste tid naturligvis bruges der hvor Alaska er mest unik: Længst mulig væk fra civilisationen. Rygsækken blev pakket, og omkring 35 km. blev tilbagelagt i et meget uvejsomt terræn lidt nord for Fairbanks. At gå med 30-40 kg. på ryggn igennem sne og vand til langt op over knæene kan være en hård omgang. Heldigvis var vejret på vores side med temperaturer på den rigtige side af 25 grader. 

Vi var ikke alene. Heldigvis kun en lille sortbjørn. Der skal efterhånden mere til at afskrække mig fra at fortsætte. 

Kunne ikke altid se mine fødder

Wednesday Night Race

Se denne reportage fra den lokale TV-station i Fairbanks, KXD News 13. Efter løbet blev jeg interviewet om den utrolig spændende spurt om 3. pladsen . Det er fra løbet den 8. maj.

Hvor meget træner jeg?

At træne til at blive langrendsløber går relativt forsimplet ud på at træne så meget som muligt uden at blive syg eller overtrænet. Selvfølgelig er der forskellige faktorer man kan justere på for at optimere sine timer, herunder intensiteten. Men i grove træk handler det om flest mulige timer, startende fra 1. maj indtil sæsonen slutter omkring 1. april. Man vil så gerne intensivere træningen henover efteråret, indtil man begynder at drosle ned omkring 1. december for få en stigende formkurve mod sæsonens vigtigste løb. Når sæsonen er slut omkring 1. april kan man så slappe af en måneds tid inden showet begynder igen 1. maj.

Siden jeg flyttede til Alaska for tre år siden har jeg virkelig fået optimeret mine træningstimer. Mens jeg de første par år ikke rigtige trænede mere end i Danmark, ca. 650 timer, så blev de timer optimeret. Mine løbeture foregik i bjergene omkring Anchorage, mine intervaller foregik i lange modbakker, jeg blev presset dagligt af bedre holdkammerater osv. Det var hemmeligheden bag min fremgang indtil sidste sommer. Men samtidig med at jeg fik mere styr på mit MBA-studie, blev der også i mit sidste år for UAA tid til at give den endnu et nyk med træningsmængden. Jeg endte således med at træne 775 timer fra 1. maj 2012 indtil 30. april 2013. Men ikke nok med det, så havde jeg kun fire sygedage i samme periode. Og så løb jeg konstant på ski fra midt-oktober indtil 1. maj. Det gør naturligvis også en forskel når man nu engang er opvokset lidt uden for København.

I det hele taget står det forgange træningsår som et ”perfekt” år i min optik. Og det er det jeg gerne vil bygge videre på frem imod OL og kvalifikationen dertil. Derfor vil jeg også prøve at komme med månedlige opdateringer af min træningsprogression indtil sæsonen starter omkring midten af november.

Jeg har vedhæftet et par grafer og tabeller med nøgletal for det netop overståede træningsår:

Murphy Dome

2½ times skiløb den 21. maj med udsigt til Denali er nu slet ikke så dumt. Der er ikke mere sne nede i Fairbanks, så det kræver en ½ times køretur ud til Murphy Dome. Men det er hele køreturen værd.  

Exploring Alaska

Havkajak i Prince William Sound. Glimrende træning. 

1. maj er der hvor langrendsløbere normalt begynder træningen frem imod næste sæson. Det betyder dog ikke man nødvendigvis skal tilbring 4 timer om dagen på sine rulleski eller i sine løbesko. Maj er opstartsmåned og det betyder at man næsten kan vælge frit fra træningshylden. Havkajak, langsomme skiture, og stejle vandreture er den bedste mulige træning opstartstræning. Og hvorfor ikke benytte at jeg bor i verdens sidste vildmark? Den sidste uges tid som jeg har tilbragt i noget af klodens smukkeste natur i Prince William Sound og Denali National Park. Lange ture om dagen, og overnatning i telt om natten. Men forårsvejret i Alaska kan være lunefuldt. Vi løb ind i noget seriøst dårligt vejr. Med bare et par plusgrader og en 18 timers monsunregn i Prince William Sound var det en våd fornøjelse i havkajakken. Senere på ugen blev vi mødt at et massivt snefald i Denali. Og så er der lige x-faktoren: Bjørne.  At overnatte i bjørneland i et telt er noget jeg aldrig helt vænner mig til efter at være født og opvokset lidt uden for København. Man kan tage sine forholdsregler, lave mad langt fra teltet, medbringe xxxl-size peberspray, kun tage soveposen med ind i teltet, sikre maden i bjørnesikre bokse osv. Men uanset – jeg bliver aldrig en kæmpe fan af det.

Træningstur i Fairbanks den 18. maj. Forår? Minus 6 grader og en vind der føles som en orkan. Brrrrrr det var koldt! 

Denali National Park. Vågnede op til 10 cm. nysne. 

Efter 18 timers monsunregn og snefald blev det endelig godt vejr på vej hjem til Whittier. 

På vej op ad Mount Healey i Denali National Park

Fairbanks

Sådan så det ud da jeg ankom til langrendsstadion i går. 8. maj 2013. Bedre bliver det ikke

I tirsdag besluttede jeg mig lidt impulsivt for at tage til Fairbanks da jeg hørte at de stadig havde suveræne skiforhold inde i byen. For maj måned er forholdende i absolut særklasse. I går kørte jeg næste tre timer om morgenen, mens det blev til to timer om eftermiddagen. I dag har jeg gentaget samme program. Planen er at jeg vender tilbage til Anchorage på lørdag hvor jeg skal tømme det hus som jeg har boet i de sidste tre år. 

I går blev der kørt "Wednesday Night Race". 2*2,5 km. skøjt. Det blev til en 3. plads for mit vedkommende. 1. pladsen gik til Lex Treinen, 2. pladsen til Max Olex. De løber begge for University of Alaska Fairbanks

Jeg har deværre måtte sælge min elskede V8'er da jeg jo som bekendt forlader Alaska om mindre end tre uger. Det er trist at erkende at jeg næppe igen nogensinde kommer til at eje en bil med over 250 hk. 

Resultater fra i går:

1.   Lex Treinen....................12:30

2.   Max Olex.......................12:39

3.   Lasse Moelgaard..............13:20

4.   Stefan Hajdukovich...........13:21

5.   Ian Wilkinson...................14:05

6.   Dash Feierabend..............14:06

7.   Jim Lokken.....................14:31 (1st Masters Skier)

8.   John Koenig...................14:49 (1st Youth skier)

9.   Dave Edic.......................14:50

10. Greg Whisenhant...............15:15

11. Mike Hajdukovich.............15:30

12. Raphaela Sieber..............15:37 (1st Woman)

13. Theresia Schnurr..............15:52

14. Peter Delamere...............15:48

15. Ti Donaldson.................16:07 (2nd Youth)

16. Jamie Johnson...............16:18

17. Mark Ross.....................16:43

18. Dana Fjare.....................17:28

19. Sam Delamere.................18:06 (3rd Youth)

20. Patrick Lovely.................19:05

21. Rob Koenig....................19:49

22. Eric Troyer.....................19:50

23. Dan Bishop.....................21:36

24. Paul Ewers.....................22:28

25. Jim Young......................23:17

26. Adam Small.....................24:15

27. Sharon Tatum..................24:18 

28. Alice Smithers..................24:19

29. Gary Moore....................25:59

30. Ken Leary.......................DNF

Graduation Weekend

Portage Pass med Erik Bjornsen. Foto: Adam Verrier

I søndags blev jeg færdig med min MBA. Det var kulminationen på tre års hårdt arbejde, så det føles skønt endelig at kunne modtage sit eksamensbevis. Dagen derpå blev dog ikke brugt i sengen, i stedet tog vores altid energiske frivillige træner, Adam Verrier, mig med ud på endnu en uforglemmelig skidag i Alaska. Jeg var desuden i selskab med Marine, Etienne og Erik Bjornsen.

Sammen med Karina Smith

På vej ned fra scenen med mit eksamensbevis

Sammen med Lukas, der dog først bliver færdig til næste år

Mig, Erik, Marine og Etienne: Foto: Adam Verrier

Erik, mig, Etienne samt Marinne. Foto: Adam Verrier

Alaska i maj måned. Foto: Adam Verrier

På vej mod toppen af passet. Foto: Adam Verrier

 

Afslapning efter 2½ times skiløb. Foto: Adam Verrier