Min tur til
Europa fik desværre ikke den afslutning jeg havde håbet på, og jeg må erkende
at det kan slide hårdt på motivationen at være milevidt fra OL kravet.
Onsdag stod den
på 15 km. skøjt, og på forhånd det løb jeg havde set mest frem imod i og med
jeg kunne klar det sidste delkrav frem mod Sochi! Dagen før havde jeg været ude
og teste 4 par ski, og fundet frem til to par der virkede. Jeg havde et par til
hvis føret skulle holde sig nogenlunde koldt, og et alternativ hvis det skulle
blive virkelig varmt. En time før løbet gik i gang var jeg ude og teste mine to
par, og besluttede mig for at gå på det par med universal struktur, da mine
Rossignol med hvide såler stadig var langsommere. Men lige omkring klokken
13:00 begyndte tingene at tage fart med vejret. Solen bragede igennem og det
nysne der var faldet i nattens løb begyndte at suge som klister til skiene. Det
mærkede jeg intet til da jeg startede, hvilket skyldes det flydende flour vores
smøremænd havde lagt på skiene. Ud af stadion blæste jeg forbi en østriger, en
amerikaner, en kasakhstaner samt en rumæner uden at arbejde synderligt for det.
Jeg tænkte straks – det her – det bliver mit livs løb. Men de var alle på deres
3. runde, og jeg måtte snart erkende at bare efter 4-5 km., da der begyndte mine
ski at suge sig fast til sneen som sugekopper. Alle ski begyndte at blive
langsomme, men nogle nationer var lykkedes med en struktur der åbenbart kunne
minimere hvor meget skiene sugede! Jeg mindes ikke tidligere jeg har gået et
løb hvor skiene stoppede så meget op i løbet af bare 15 km. De sidste 10 km.
blev en kamp for overlevelse, og jeg kæmpede mig igennem som bedste dansker –
men alligevel 2 min. fra OL-kravet. Meget skuffende.
I mål kunne jeg
konstatere at mange nationer havde bommet på både smøring og ski. Russerne
havde vel ingen man i top 40, Hellner var 2 min. fra vinderen. Cologna var
chanceløs, osv. Måtte dog også konstatere at en lille nation som New Zealand
faktisk lykkedes med hæderlige ski. Så bare fordi man er en lille nation kan
man altså godt have gode ski. Men en rigtig ærgerlig dag der sled hårdt på
motivationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar