Sonot resultater og video

Viktor kunne jeg intet stille op imod da der manglede 400 meter

Her kan du se en videoreportage jeg har lavet fra løbet:

Resultater kan ses her

Sonot Kkaazoot

Sidste tur med kliken. Jeg har haft en fantastisk sæson med Lukas og Viktor, og når vi lørdag står på startstregen i vores UAA-dragt, ja så er det sidste gang det sker nogensinde. Både Viktor og Lukas fortsætte på UAA, mens det stadig er usikkert hvor jeg fortsætter min karriere.   

Lørdag løber jeg det  der definitivt bliver min sidste officielle konkurrence i denne sæson. 50 km. skøjt i Fairbanks, Alaska. Det såkaldte Sonot Kkaazoot. Sammen med Viktor, Lukas og Marine kører jeg den 500 km. lange tur nordpå i morgen tidlig. Jeg er stadig temmelig mærket af mit ribben der er trykket fra NCAA's. Men det bliver langsomt bedre fra dag til dag, så jeg håber det er okay på lørdag.

Resultater mm. vil blive lagt ud på denne hjemmeside. Meeeen, i skal nok ikke regne med live-timing. Jeg prøver at lave en opdatering efter løbet.

http://sonotkkaazoot.wordpress.com/

Der er stadig omkring minus 30 grader om natten i Fairbanks. Så det kommer næppe til at se ud som dette efter løbet. Her er det fra NCAA's hvor sammen med Lukas puster ud efter målgang.

Og så vidt jeg er orienteret, så glæder min vært for weekenden sig også til at få besøg!

Link til resultater fra Oosik

Blev nr. 2 i lørdags i det 13. Oosik Classic Ski Race i Talkeetna. Jeg nød 2½ times skiløb i solen med udsigt til nordamerikas højeste bjerg - smukkere løjpe findes næppe. Spring break er slut og nu skal der fokuseres på afslutningen på min MBA.
Se hele resultatlisten her:
http://www.denalinordicskiclub.org/images/results2013.pdf

Sidste chance for at vinde Oosik

Billede fra sidste år, her er jeg i 5. position

I går skrev jeg at sæsonen var forbi. Det er ikke helt sandt. Jeg har faktisk et par lokale løb på programmet her de næste 10 dage, og jeg glæder mig til at løbe dem alle. Selvom der hverken er OL-pladser på spil, eller FIS-point, så nyder jeg jo at løbe konkurrencer.

I morgen løber jeg det 13. Oosik Classic Ski Race i Talkeetna nord for Anchorage. Der skal dystes over 50 km. klassisk fællesstart på en smuk løjpe med udsigt til Denali. I 2011 blev jeg nr. 3, og sidste år nr. 4. Løbet markerer for mange langrendsløbere afslutningen på sæsonen i Alaska, og den afsluttes derfor med en stor fest sponsoreret af det lokale bryggeri.


Der er tale om en relativ flad løjpe med masser af stagning. Jeg er stadig lidt mærket af et trykket ribben fra et styrt i NCAA's, men jeg håber jeg ikke kommer til at mærke noget til det. Stagning er måske min stærkeste teknik, så jeg håber jeg kan være med til at kæmpe om sejren.

Resultater bliver (måske) lagt ud her, eller må i vente til søndag med en update.

Her får i lige lidt flere billeder fra NCAA's:

Spring Break

Jeg nyder at sæsonens sidste løb formentlig er løbet, og at jeg derfor har tid til noget lidt andet end langrend og forelæsninger på universitetet. I går tilbragte jeg dagen i Alyeska på et par alpinski sammen med et par gode venner. Der var første gang i 6-7 år jeg stod på alpint - og jeg nød hvert et sekund. Det er næppe svært at forstå hvorfor jeg elsker at bo i Alaska.

Shredding powder

Viktor, Theresia og mig

Jeg har fået et GoPro i tidlig fødselsdagsgave. Det skulle forhåbentlig højne kvaliteten af mine videoblogs i fremtiden. 

Min tyske kæreste Theresia er kommet på besøg fra Fairbanks

Lavvande i fjorden

På jagt efter pudder

Videoblog fra Alaska

Links til i morgen

Karrierens sidste officielle løb for Seawolves i dag! De amerikanske universitetsmesterskaber skal afgøres over 20 km. skøjt fællesstart i Middlebury, Vermont. Jeg håber vi kan følge op på torsdagens gode præstation og levere endnu en stærk holdindsats. Jeg starter kl. 18:00 dansk tid og har startnummer 30.

Link til live-sending:
http://www.ncaa.com/liveschedule/2013/03/09

Link til live-tider:
http://www.barttiming.com/eisa/Results13/ncaa13.htm

Fantastisk dag i Vermont

Dagen i dag står uden tvivl som et af de absolutte højdepunkter i min skikarriere. Ikke alene lykkedes det mig at blive nummer 8 ved de amerikanske universitetsmesterskaber, men sammen med Lukas og Viktor lykkedes det os at blive det bedste uni-herrehold i USA!!!

Endnu engang var det lidt af en udfordring med smøringen. Med temperaturer lige omkring 0 grader, og kunstsne blandet med natursne, ja så var det ikke lige sådan at finde fæste. Men jeg må give vores trænere kredit for at have styr på det i dag. Mens det var lidt stolpe ud til VM med skiene, så kan jeg godt fortælle at vi absolut havde nogle af de bedste ski i feltet i dag. Hvilken fornøjelse at løbe på.

Som altid startede jeg hårdt ud, og mens det til tider har vist sig at være fatalt i højden, så gik det lige med nød og næppe her på østkysten i USA. Med et tidligt startnummer fik jeg splits ude i løjpen at Viktor og mig lå 1 og 2 hele vejen rundt. Men jeg vidste også at der kom mange stærke løbere bag mig.

Efter 7 km. var mit hårde udlæg dog ved at koste mig livet. Jeg havde lige taget igen løberen der startede 1 minut foran mig, og mælkesyren stod ud af ørerne på mig. Heldigvis blev det også min redning at jeg netop havde hentet ham, da han stadig havde kræfter i behold og dermed kunne ”trække” mig rundt de sidste 3 km.  Det blev en hård afslutning! Men i gud hvor er jeg glad for at jeg kæmpede hele vejen til målstregen i dag.

I mål var jeg 22 sekunder efter Viktor, og vi lå længe nummer 1 og 2. Men da de topseedede løbere kom ind, endte Viktor dog på 3. pladsen (karrierebedste) mens jeg endte som nummer 8. Lukas var et sekund langsommere end mig, og endte som nummer 9. Dermed blev vi suverænt det bedste herrehold i dag!
Personligt blev det også et af mine allerbedste løb nogensinde.

Og i øvrigt en stor tak til Troels Bünger der havde udlånt sine gamle guldski til undertegnede. De var fantastiske i dag (og efter mit eget løb, blev skiene smurt op igen, hvorefter holdkammerat Marine Dusser gik en 3. plads i damernes løb).

I morgen skal der løbes slalom, inden vi afslutter NCAA’s 2013 med 20 km. skøjt fællesstart lørdag. 

Resultater kan ses her

Du kan læse mere på goseawolves.com

Top 10 bliver All-Americans, mens top 8 får præmie. Eneste hold der havde brug for to flag? UAA naturligvis

Viktor Brännmark på vej til sit første NCAA Podium! Grattis Viki!

Sidste udkald

Jeg er tilbage i staterne til min sidste weekend med det skihold der har givet mig så mange fantastisk oplevelser siden 2010. Tre fantastiske år på UAA Ski Team lakker mod enden. Torsdag afholdes det første af to løb ved de amerikanske universitetsmesterskaber i Middlebury, Vermont. Skal jeg trykke hånd med Obama i Det Hvide Hus, så er det ved at være sidste udkald. 10 km. klassisk enkeltstart står på programmet, og løbet vises naturligvis live på nettet:


Løbet kan følges live her (torsdag):

http://www.ncaa.com/liveschedule/2013/03/07

Jeg har startnummer 17 og starter dermed 16:08:30. Hele startlisten kan ses her http://www.barttiming.com/eisa/Results13/EISA/ncaa2013-4.pdf

Resultater kan ses her:
http://www.barttiming.com/eisa/Results13/ncaa13.htm

Drengene starter klokken 16:00 dansk tid, mens pigerne starter klokken 18:00.

Billeder fra i går:

To venner for livet: Viktor og Lukas. Jeg vil så gerne slutte godt af sammen med dem

Æangrendsholdet: Karina, Lukas, Patti, Viktor, Marine og undertegnede

Sammen med alpinisterne. De havde mildest talt en elendig dag i dag. Kun Andreas Adde leverede med en flot 9. plads. 

. 

3,3 km. sjov - 6,6 km. hårdt arbejde

På vej ud af stadion efter 3,3 km. Foto: Erik Amondsen

      

I fredag skulle jeg løbe sidste distance til VM, og jeg skulle repræsentere Danmark på 1. etape af stafetten. Det var et hårdt selskab jeg var blev kastet ind i. Der var ingen andre ”svage” nationer til start, da både Storbritannien, Letland, Litauen og Australien ikke stillede til start. Svageste nation på papiret udover Danmark var vel Polen eller Ukraine. Med andre ord – et pænt hårdt startfelt. Jeg var da også rimelig nervøs da jeg med de øvrige startende løbere stod klar til start.

Starten gik og uden at gøre nogen nævneværdig indsats kom jeg op i blandt de 6-7 første løbere. Men jeg måtte også hurtig erkende, at på trods af mine ski var smurt om to gange, så sad fæstet stadig ikke 100 procent. Efter den første bakke lå jeg lige bag Rusland og foran Norge. Hvilken skøn følelses. I bakkerne væk fra stadion, faldt jeg langsomt længere og længere tilbage i feltet. I den sidste bakke inde stadion måtte jeg som eneste løber ud af sporet pga. det ringe fæste, og herfra vidste jeg godt løbet var kørt. Da Daniel Rickardsson satte tempo inde på stadion vidste jeg godt løbet var kørt, og herfra blev det en kamp alene ind til målstregen. Jeg endte 2:50 efter den førende ved skiftet, og var egentlig meget godt tilfreds med dette.

Undervejs nåede jeg at tænke, hvordan kan jeg være så træt allerede efter 3,3 km. Jeg mener, tempoet var højt, men ikke urealistisk højt. Efterfølgende da jeg så løbet på Eurosport gik virkeligheden op for mig: Jeg tager måske tæt på dobbelt så mange skridt som den andre løbere! Så tror da fanden at jeg blev hurtig træt! Nå, men det var da i alle tilfælde lærerigt at gense – og sjovt at ligge med feltet så længe det varede! Mens jeg sled med dårlig fæste, så er der heller ikke nogen tvivl om at verdens bedste skiløbere også er så teknisk gode, at de selv med minimalt fæste formår at gå godt teknisk. Der har jeg en hel del at lære stadigvæk.

Nu er jeg i Vermont, USA, hvor NCAA’s arrangeres i denne uge. Torsdags skal jeg løbe 10 km. klassisk, og lørdag 20 km. skøjt. 

Foto: Erik Amondsen

Foto: Erik Amondsen

I ensom majestæt. Foto: Erik Amondsen

Med lidt god vilje kan man skimte mig bag den russiske løber. 

Lige efter starten

På vej ind efter første runde

Foto: Erik Amondsen

Update fra VM

Min tur til Europa fik desværre ikke den afslutning jeg havde håbet på, og jeg må erkende at det kan slide hårdt på motivationen at være milevidt fra OL kravet.

Onsdag stod den på 15 km. skøjt, og på forhånd det løb jeg havde set mest frem imod i og med jeg kunne klar det sidste delkrav frem mod Sochi! Dagen før havde jeg været ude og teste 4 par ski, og fundet frem til to par der virkede. Jeg havde et par til hvis føret skulle holde sig nogenlunde koldt, og et alternativ hvis det skulle blive virkelig varmt. En time før løbet gik i gang var jeg ude og teste mine to par, og besluttede mig for at gå på det par med universal struktur, da mine Rossignol med hvide såler stadig var langsommere. Men lige omkring klokken 13:00 begyndte tingene at tage fart med vejret. Solen bragede igennem og det nysne der var faldet i nattens løb begyndte at suge som klister til skiene. Det mærkede jeg intet til da jeg startede, hvilket skyldes det flydende flour vores smøremænd havde lagt på skiene. Ud af stadion blæste jeg forbi en østriger, en amerikaner, en kasakhstaner samt en rumæner uden at arbejde synderligt for det. Jeg tænkte straks – det her – det bliver mit livs løb. Men de var alle på deres 3. runde, og jeg måtte snart erkende at bare efter 4-5 km., da der begyndte mine ski at suge sig fast til sneen som sugekopper. Alle ski begyndte at blive langsomme, men nogle nationer var lykkedes med en struktur der åbenbart kunne minimere hvor meget skiene sugede! Jeg mindes ikke tidligere jeg har gået et løb hvor skiene stoppede så meget op i løbet af bare 15 km. De sidste 10 km. blev en kamp for overlevelse, og jeg kæmpede mig igennem som bedste dansker – men alligevel 2 min. fra OL-kravet. Meget skuffende.

I mål kunne jeg konstatere at mange nationer havde bommet på både smøring og ski. Russerne havde vel ingen man i top 40, Hellner var 2 min. fra vinderen. Cologna var chanceløs, osv. Måtte dog også konstatere at en lille nation som New Zealand faktisk lykkedes med hæderlige ski. Så bare fordi man er en lille nation kan man altså godt have gode ski. Men en rigtig ærgerlig dag der sled hårdt på motivationen.